Vejrfast
1. Rigtig skopleje inden brug
Ingen anden beklædningsgenstand behøver så meget pleje som skoen. Hvor tit du skal pudse? Svaret er enkelt: hyppig brug er ensbetydende med hyppig pleje. Bruger du dine sko meget i fugtigt eller vådt vejr, bør du ud over skocreme også benytte en imprægneringsspray afpasset efter skoens materiale.
Spray skoene grundigt ind, inden du bruger dem første gang. Gentag behandlingen på et senere tidspunkt, så sprayen kan trænge dybt ind i læderet. Til lædersåler findes et særligt imprægneringsmiddel. Ruskindssko skal bare plejes med en skobørste og imprægneringsspray.
Antiklæder plejes bedst med læderfedt. Det bevarer læderets spraglede udseende.
2. Rigtig skopleje ved hvide rande
Hvis dine sko skulle blive rigtig våde, vil fugten skylle garvesalte og mineraler ud af læderet. Det giver de berygtede hvide rande på skoene.
De hvide rande fjernes ved at vaske dem med en ren blød klud og lunkent vand. Lad så skoene tørre langsomt. Når de er tørre, skal skoene plejes intensivt med skocreme.
3. Skopleje og rigtig tørring
Den bedste måde at tørre sko på er omhyggeligt at stoppe dem ud med sammenkrøllet avispapir. Derpå stiller du skoene skråt, så også skosålerne kan tørre helt igennem. Men pas på: Våde sko hører ikke til på varmeapparatet, da de fine læderporer vil kunne svulme op, hvilket vil ødelægge deres struktur.
4. Skopleje
Hvordan du plejer dine sko rigtigt, efter at de er blevet våde og er tørret, afhænger af læderet. Stærkt glatlæder indfedter man bedst med skocreme fra dåsen. Til mere følsomme lædersorter er det bedre at bruge tubecreme. Smuds på ruskind fjernes bedst med en børste. Mod mere genstridig snavs på overmaterialet hjælper et viskelæder. Herefter behandles igen med en imprægneringsspray. Antiklæder skal have en ekstrabehandling med læderfedt.
5. Varme fødder i gummistøvler
Ja, også det er muligt. Her anbefales brug af funktionssokker. Disse sokker består af en uld-/syntetisk blanding, hvor den indvendige kerne (en polyester) transporterer den ansamlede fugt væk fra huden.
Du kan desuden understøtte sokkerne med et termoindlæg i støvlen. Bemærk: Efter længere tids brug kan fødder godt blive våde på trods af indlægget, fordi sveden ikke kan fordampe.