Service

    Skopleje

  • Pleje fra begyndelsen

    Vis Luk

    Uanset om det er hyttesko, snøresko eller spændesko, så skal du principielt altid bruge et skohorn. Nedtrådte hælkapper er grimme og ødelægger pasformen.

    Ved snøresko skal snørebåndene løsnes inden du tager skoene af, så foden nemt glider ud af skoen. Det tager ikke længere tid, og det er mere bekvemt og skånsomt for både sko og fødder.

    Læster bevarer skoens form, udglatter brugsfolder og aflaster bundkonstruktionen. Men husk at det skal være den rigtige størrelse, ellers vil skoen blive deform.

    En læste er særlig praktisk, når sko er gennemvædede af regn eller sne. En alternativ mulighed er at stoppe ud med avispapir. Lad ikke dine sko tørre for tæt på varmeapparater, og under ingen omstændigheder direkte på et varmeapparat. Det vil gøre læderet hårdt, sprødt og mørt. Sådanne varmeskader kan ikke udbedres af noget plejemiddel. Sko med lædersåler skal lægges på siden for at tørre.

    Rengør dine sko jævnligt. Helst skal de tørres eller børstes efter hver gang du har brugt dem, så de ikke mister glansen eller den fløjlsagtige overflade.

    Gå til skomageren med dine sko i tide for f.eks. at udskifte nedslidte hæle. Så undgår du større skader og sparer penge på lang sigt.

    Lad også dine sko hvile, mindst i lige så lang tid, som du har gået i dem, og gerne 24 timer.

  • Kunsten at pudse sko

    Vis Luk

    Grundreglen er: rengør først, beskyt bagefter. Kun rent læder kan behandles med egnede plejemidler. Du smører garanteret heller ikke creme på din hud, inden du vasker dig.

    Støv og snavs fjernes bedst med en klud og/ eller lunkent vand. Ved mere robust læder kan du også roligt benytte en børste. Ruskind rengøres med en gummi- eller slibebørste.

    Nye sko skal helst behandles med et plejemiddel inden du går med dem første gang. Plejemidlet vælges ud fra skoens materiale. Brug af forkerte plejemidler kan ødelægge materialet.

    Til opfriskning af farver benyttes bedst et skoplejemiddel, som er en farvetone mørkere end skoens farve.

    ET EKSTRA TIP
    Til rengøring og indsmøring af skoens kant er det bedste, man kan bruge, en gammel tandbørste.

  • Hvilket plejemiddel til hvilket materiale?

    Vis Luk

    Laklæder Laklæder kan rengøres ved at tørre det af med en fugtig klud. Til pleje bør der ikke benyttes en normal skocreme, da den vil efterlade striber på læderet. Laklæder skal altid plejes med en særlig laklædercreme. Undgå brug af imprægnering til laksko, da overfladen på læderet er forsynet med et folieagtigt lukket lag.

    Glatlæder
    Imprægnering med en glatlæderspray (bør ikke benyttes i lukkede rum) anbefales, før du har gået med skoen første gang.

    Ruskind
    Ruskind (også kaldet for velurs og nubuck) er mere følsomt end glatlæder. Pleje med voks ville få de fine små hår på overfladen til at klæbe sammen. Til pleje og rengøring anbefaler vi derfor særlige spraymidler. Farven kan opfriskes med en særlig farvevæske. Pletter kan fjernes med en gummibørste eller en lille specialsvamp.

    Tekstilsko
    Tekstilsko bliver hurtigt snavsede og ser ikke mere så velplejede ud, når man har gået i dem nogle gange. Sådanne sko skal behandles med en særlig spray til tekstilsko inden første brug. Skulle de blive snavsede, kan du rengøre skoene med rent vand eller en let sæbelud.

  • Tip til alle slags vejr

    Vis Luk

    Vejrfast

    1. Rigtig skopleje inden brug

    Ingen anden beklædningsgenstand behøver så meget pleje som skoen. Hvor tit du skal pudse? Svaret er enkelt: hyppig brug er ensbetydende med hyppig pleje. Bruger du dine sko meget i fugtigt eller vådt vejr, bør du ud over skocreme også benytte en imprægneringsspray afpasset efter skoens materiale.

    Spray skoene grundigt ind, inden du bruger dem første gang. Gentag behandlingen på et senere tidspunkt, så sprayen kan trænge dybt ind i læderet. Til lædersåler findes et særligt imprægneringsmiddel. Ruskindssko skal bare plejes med en skobørste og imprægneringsspray.
    Antiklæder plejes bedst med læderfedt. Det bevarer læderets spraglede udseende.

    2. Rigtig skopleje ved hvide rande
    Hvis dine sko skulle blive rigtig våde, vil fugten skylle garvesalte og mineraler ud af læderet. Det giver de berygtede hvide rande på skoene.
    De hvide rande fjernes ved at vaske dem med en ren blød klud og lunkent vand. Lad så skoene tørre langsomt. Når de er tørre, skal skoene plejes intensivt med skocreme.

    3. Skopleje og rigtig tørring
    Den bedste måde at tørre sko på er omhyggeligt at stoppe dem ud med sammenkrøllet avispapir. Derpå stiller du skoene skråt, så også skosålerne kan tørre helt igennem. Men pas på: Våde sko hører ikke til på varmeapparatet, da de fine læderporer vil kunne svulme op, hvilket vil ødelægge deres struktur.

    4. Skopleje
    Hvordan du plejer dine sko rigtigt, efter at de er blevet våde og er tørret, afhænger af læderet. Stærkt glatlæder indfedter man bedst med skocreme fra dåsen. Til mere følsomme lædersorter er det bedre at bruge tubecreme. Smuds på ruskind fjernes bedst med en børste. Mod mere genstridig snavs på overmaterialet hjælper et viskelæder. Herefter behandles igen med en imprægneringsspray. Antiklæder skal have en ekstrabehandling med læderfedt.

    5. Varme fødder i gummistøvler
    Ja, også det er muligt. Her anbefales brug af funktionssokker. Disse sokker består af en uld-/syntetisk blanding, hvor den indvendige kerne (en polyester) transporterer den ansamlede fugt væk fra huden.

    Du kan desuden understøtte sokkerne med et termoindlæg i støvlen. Bemærk: Efter længere tids brug kan fødder godt blive våde på trods af indlægget, fordi sveden ikke kan fordampe.

  • Skoplejeprodukter

  • Vejrbeskyttelsescreme og lakcreme

    Vis Luk

    Til følsomme overflader og laksko er Deichmann's vejrbeskyttelsescreme og lakcreme ideelle. Med deres høje renseeffekt sørger de for glans og smidighed. Hvordan du anvender midlerne, og hvad du skal bruge til en effektiv pleje, kan du høre mere om i Deichmann's butikker.

  • Beskyttelses- & plejesprays

    Vis Luk

    Deichmanns beskyttelses- og plejesprays og lotions kan anvendes til alle slags materialer. Disse plejemidler egner sig både til læder- og tekstil varer. Hos Deichmann kan disse købes til en god pris.

  • Børster

    Vis Luk

    Her fremstår dine sko i et nyt lys. Om det er ruskind, glat- eller nubucklæder - enhver sko behøver den rigtige pleje. I vores butikker fås den rigtige børste til ethvert overmateriale: enten i syntetik, med plastdupper eller med naturhår. Vores venlige personale rådgiver dig gerne.

  • Skaftholder

    Vis Luk

    Takket være den robuste skålkonstruktion passer skaftholderne fra Deichmann til alle størrelser. Skaftholderne sørger for at bevare dine støvlers form og udglatter tilnærmelsesvis brugsfolder.

  • Indlægssål

    Vis Luk

    DEICHMANN tilbyder den passende indlægssål til enhver sko eller en bekvem fodseng. Skån dine fødder og led, og sørg for rigtigt tempererede fødder med indlægssåler af høj kvalitet fra DEICHMANN.

  • Skumlæster

    Vis Luk

    Deichmann tilbyder læster, der passer specielt til damesko. Den optager fugt fra læderet og sørger for en god luftcirkulation. Skumlæsten udglatter brugsfolder.

  • Nanoteknologi

    Vis Luk

    Her er naturen forbillede: Ligesom på en lotusplante perler der vand ned fra det imprægnerede læder eller fra tekstiler og tager støvet med. Mens traditionelle imprægneringsmidler ofte skal sprøjtes på igen allerede efter en uge, holder beskyttelsen med nanoteknologi ved normal belastning i flere måneder.

    >

  • Softgel-såler

    Vis Luk

    Gelsålens konstruktion, der er udviklet efter ortopædiske forskrifter, og de integrerede, polstrede 3-D-gelzoner i forfoden og hælpartiet kompenserer aktivt for enhver belastning på en komfortabel måde.

  • Universal-imprægneringsspray

    Vis Luk

    Universal-imprægneringssprayen beskytter varigt alle lædertyper og tekstilmaterialer mod vand, olie og snavs. Den yder en pålidelig beskyttelse mod fugt, afviser olie og syre og forhindrer hurtig tilsmudsning. Egnet til alle farver.

  • Læster

    Vis Luk

    Deichmann tilbyder også en passende blok til enhver sko. Trælæsten gør, at skoen kan "hvile sig" i sin oprindelige form. Den optager fugt fra læderet og sørger for en god luftcirkulation. Læsten udglatter tilnærmelsesvist alle brugsfolder.

  • Pleje helt ud til tåspidserne

    Vis Luk

    Sommer, sol, let mode – dertil hører naturligvis åbne sko, som man gerne viser sine fødder i. Så meget vigtigere er det at fremstå velplejet. Smukke fødder i fire trin – vi viser hvordan.

  • Fodbad

    Vis Luk

    Fodbade afspænder og fremmer blodgennemstrømningen, så trætte fødder bliver friske igen. Ti minutter er nok, så huden ikke belastes for meget. Vandet kan blandes med diverse tilsætninger. Æteriske olier er særligt velgørende og effektive: Orange, lavendel eller melisse frigør ud over deres plejende virkning også en behagelig beroligende duft.

    Når fodbadet er overstået og huden er blød, kan man foretage en fodpeeling og fjerne den hårde hud. Husk at tørre fødderne grundigt. Fugtighedsgivende cremer og mousser fuldender den plejende behandling.

  • Massage

    Vis Luk

    Fodmassager er den perfekte afspænding og tilfører hele kroppen ny energi. Specielt zoneterapi har bevist sit værd. Behandlingen udføres af erfarne terapeuter, men en ganske ukompliceret variant kan alle prøve selv: Omkring anklen masserer man i en cirkelformet bevægelse. Med knyttet næve kører man hen over sålen i længderetningen. Mellem tæerne masserer man med et passende tryk. Et særligt vigtigt punkt ligger mellem de to forreste fodballer: På det bløde sted trykker man med bøjet tommelfinger og laver små cirkler.

  • Manicure

    Vis Luk

    Fødderne er nu veltrimmede, huden er blød og smidig – nu mangler du kun neglene. Det er meget bedre at file end at klippe, hvis man vil undgå skarpe kanter og splinter på kanterne. Hvis man synes, at det tager for lang tid at file neglene helt, kan man benytte en negleklipper, og så kun bruge filen på kanterne. Hvis neglebåndet generer, skal man være meget forsigtig: Fjerner man det helt, kan der trænge bakterier ind. Derfor bløder man dem op og skubber dem så forsigtigt tilbage.

  • Gymnastik

    Vis Luk

    Fodbad og massage har gjort muskulaturen blød og smidig – den bedste forudsætning for et par gymnastiske øvelser. Tag fat i dine tæer enkeltvist, tryk på dem, og drej dem. Herefter strækker du tæerne ud og spreder dem væk fra hinanden og trækker dem sammen igen. Gør som om, du skulle skrive på et tastatur med tæerne: Til sidst kan du prøve at tage fat i ting med tæerne eller sammenrulle og rive et stykke papir i stykker.

    Konverteringstabel

  • Størrelsestabel damer/herrer/børn

    Vis Luk

    Der anvendes forskellige målangivelser, alt efter producent. I denne omregningstabel kan du aflæse din størrelse i cm, i dansk, engelsk og amerikansk størrelse.

    Omregningstabel damer/herrer
    Omregningstabel børn

  • Pasformsvejledning damer/herrer

  • Pasformsvejledning damer/herrer

    Vis Luk

    Den rigtige pasform er afgørende for, om man føler sig godt tilpas i sine sko eller ej. En sko der passer, forebygger træthed i foden og gør at du kan gå og stå bekvemt.

  • Hvorfor falder sko så forskelligt ud?

    Vis Luk

    De forskellige producenter benytter forskellige læste i skoproduktionen. Hos Deichmann udmåles derfor alle sko nøjagtigt i længden og bredden. For at få den perfekte pasform bør du under alle omstændigheder benytte vores måleskabelon til bestemmelse af størrelsen.

  • Hvornår har skoen den rigtige længde?

    Vis Luk

    Vælg ud fra den størrelse du aflæser af vores måleskabelon - der er her taget højde for bevægelsesplads til tæerne. Der benyttes forskellige måleangivelser, alt efter producent. Hvis du ønsker en omregning kan du anvende vores omregningsstabel.

  • Hvornår har skoen den rigtige bredde?

    Vis Luk

    I skoen holdes foden fast i fodballens område. Sko der er for brede vil medføre, at foden glider frem og slubrer bagtil; sko, der er for smalle, vil trykke.

  • Hvilke sko til hvilken fodform?

    Vis Luk

    Smal fod:
    Spidst tilskårne sko, snøresko eller også smalt skårne hyttesko.

    Bred fod:
    Snøresko, brede former eller også sko i specialbredder.

    Høj vrist
    Snøresko, sko med velcrolukning, hyttesko med gummibånd, samt bredt udskårne pumps eller ballerinasko.

    Indlæg:
    Sko i specialbredder, snøresko eller også sko med udtagelig dæksål.

  • Hvad skal man være opmærksom på, når man prøver sko?

    Vis Luk

    Du bør så vidt muligt prøve sko tidligt på eftermiddagen, da fødderne om aftenen er let opsvulmede. Prøver du derimod skoene om morgenen, trykker de om aftenen. Giv dig tid til at gå skoene til. Du bør gøre dette et kort stykke tid på tæppebelagt underlag, inden du skifter til hårdere underlag. Brug altid et skohorn, når du tager skoene på for at undgå at hælkappen trædes ned. En nedtrådt hælkappe vil ændre skoens pasform.

  • Pasformsvejledning børn

    Vis Luk

    Til udviklingen af børnesko stilles særligt store krav. Der skal tages højde for børnefodens modning og vækst. Børnefødder kræver sko i den helt rigtige pasform for at fødderne kan bevare deres sundhed.

    Børn mærker knap nok smerter, da deres fødder stadig er bløde og formbare. Barnet mærker derfor ikke, når skoene er blevet for små, og kan f.eks. gå i sko, som er 4 numre for små, uden at gøre opmærksom herpå. Fodskader kan ofte føres tilbage til børnesko, der ikke har passet. Børnefødder skal måles hver tredje måned. En børnefod kan vokse 2-3 numre på et år. Både længden og bredden skal måles.

  • Korrekt skostørrelse til dit barn

    Vis Luk

    Brug altid vores måleskabelon til at finde den rigtige skostørrelse til dit barns fod. I vores måleskabelon er der taget højde for den nødvendige bevægelsesplads og for den optimale pasform. Vi anbefalder, at der altid vælges ud fra den størrelse, du kan aflæse af måleskabelonen. I vores omregningstabel for børn er størrelsen også angivet i cm.

  • Børnesko i forskellige bredder

    Vis Luk

    For at børnefødder kan have det rigtige hold i balleområdet, udbydes børnesko i forskellige bredder. Vi angiver for vores Elefanten-sko også breddestørrelsen.

  • Sådan findes den rette længde

    Vis Luk

    Kontroller længden en ekstra gang, når du prøver skoen. Enten ved at trykke med tommeltotten eller, hvor dette ikke er muligt på grund af en fast forkappe, ved følgende test:

    Hold den højre skos sål hen under den venstre fod, og pres kraftigt ned på den. Mellem fod og skaftkant (spids) skal der ved små børn være et mellemrum på 8 - 15 mm, ved større børn et mellemrum på 12 - 15 mm. Husk at tage højde for skaftkanten og eventuelt foret. For at kontrollere ballemålet stryger du hen over læderet, mens du trykker let med tommelfingeren. Skoen passer, hvis læderet her danner en let fold. Kontroller også hæl- og ankelområdet, mens barnet står op. Vær sikker på, at skoen slutter rigtigt op til hælen, og at der er tilstrækkelig afstand mellem ankel og skaftafslutning. Skoen må ikke svuppe, når barnet går eller løber.

Deichmanns nyhedsbrev

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag fantastiske kampagner, anbefalinger af nyeste trends og attraktive konkurrencer.

Vores nyhedsbrev udkommer mellem 3-6 gange om måneden.