Bild

 

Skolestart for alle

En god skolestart og skolegang skal være for alle børn. Derfor har Deichmann indgået et 3-årigt partnerskab med SOS Børnebyerne. Samarbejdet skydes i gang med kampagne, hvor Deichmann i hele august måned donerer 10 kr. pr. solgt par børnesko til SOS børnebyen Buru Buru i Kenya.

I Danmark tager de fleste børn det at gå i skole og få en uddannelse for givet. Det er dog langt fra den hverdag, som alle børn ser ind i. Partnerskabet med SOS Børnebyerne skal give udsatte børn i Kenya en tryg skolegang og dermed muligheden for et bedre liv.

Det har altid været en vigtig del af Deichmanns DNA at give videre til de fattigste og dårligst stillede i vores samfund. Den tradition har Deichmann i Danmark fulgt siden den første butik åbnede i 2003. Igennem årene har Deichmann bl.a. støttet Mødrehjælpen, Pulsskolen og flere projekter via Deichmanns internationale hjælpeorganisation wortundtat (ord og handling).

Efter flere år med fokus på hjemlige projekter, så støtter Deichmann nu igen et projekt i udlandet. Deichmann bruger skolestarten i august til at markere samarbejdet og gøre kunderne opmærksomme på, at vi sammen kan hjælpe udsatte børn. Så samtidigt med at vi klæder vores egne børn på til skolestart med nye sko fra Deichmann, så hjælper vi også sammen med at børn i Kenya kan få en uddannelse.

Deichmanns nordiske Managing Director Thomas Christensen sætter disse ord på samarbejdet:  

”Deichmanns vision og overordnede værdisæt er, at ”virksomheden skal tjene mennesket”. Det gør vi den dag i dag bl.a. igennem vores egen hjælpeorganisation ”wortundtat”, men SOS Børnebyerne har også et fantastisk program, som vi gerne vil støtte op om. Det håber vi, at danskerne også synes – så vi kan få støtten til at række så langt som muligt og skabe mulighederne for uddannelse og skolegang for børnene i Buru Buru, Kenya. Skolegang og uddannelse skal være for alle.”

Samarbejdet forsætter til udgangen af 2024, og der vil løbende være nye kampagner og andre tiltag, der gør opmærksom på samarbejdet med SOS Børnebyerne. En del af overskuddet fra salget af poser i Deichmanns butikker går direkte til at støtte SOS Børnebyen, så på den måde bidrager Deichmann og kunderne også løbende til at hjælpe alle til en god skolegang.

 

Shop dine børnesko her

Bild