173 Vare (r)
Sortér efter:
173 Vare (r)

Børnesko

 

Børnesko er dit barns første møde med den fantastiske verden af sko og netop børneskoene har aldrig været mere fantastiske i både design, ergonomi og fantasi end i dag. Det er til at blive helt misundelig over. For både kreativiteten og pasformen er helt i top – og så er de fleste af skoene helt snørebånd, der altid er en udfordring at lære at binde.

 

Da du rullede ned over siden med børnesko, kunne du ikke undgå at blive lidt misundelig, vel? Var der ikke flere af de farvestrålende og flotte sko, som du ville have ønsket havde været på hylderne i skobutikken, dengang du var barn? Eller som du godt kunne have brugt i en voksenstørrelse?

 

For kreativiteten har aldrig været større inden for børnesko. Samtidig er de teknologiske muligheder for at dekorere skoene blevet meget bedre. således har mange af skoene flotte print af f.eks. tidens mest populære tegneserie- og filmfigurer.

 

Andre er udstyret med flotte mønstre, figurer og andre dekorative elementer, der understreger skoens stil. Andre igen er helt uden anden dekoration end de flotte farver og opsigtsvækkende farvekombinationer, der ville kræve stort mod af en voksen at gå med.

 

Slut med drilske snørebånd

 

Indrømmet. Du kommer ikke gennem livet uden at lære at binde et par snørebånd. Men i hverdagen er de oftest bare en forhindring, når børnene skal have sko på og ud ad døren. Så hurra for velcro!

 

Det gør det muligt for selv de allermindste at åbne og lukke deres sko og sparer dig for masser af minutter på en travl morgen. Samtidig bliver børnene også mere selvstændige i hverdagen, og skal ikke stå og fumle med snørebånd, hver gang de skal ud på legepladsen eller med ud på tur. Det gælder, uanset om det er børnesko eller børnestøvler, der skal lukkes.

 

Men velcro gør ikke kun hverdagen lette. Det sikrer også, at skoene støtter barnets fødder meget bedre. For velcro er nemt at lukke, så skoen støtter helt perfekt, og velcro-remmen i sig selv er med til at bidrage med støtte.

 

Så mens ungerne glæder sig over, at de slipper for snørebåndene (som de måske ikke engang ved, hvad er endnu), kan du glæde dig over, at du har valgt nogle sundere sko til dit barn.

 

Hvordan vælger du den rigtige børnesko?

 

Med så mange forskellige flotte børnesko, kan det være en udfordring i sig selv at vælge. Derfor er der ekstra god grund til at gøre sig umage, så du både finder nogle sko, dit barn synes er seje eller flotte. og som samtidig giver dit barns fødder den sundeste opvækst.

 

En god børnesko sidder godt fast om foden

 

Her handler det i første omgang om at finde en sko, der sidder godt fast på fødderne. Derved er du sikker på, at skoen støtter optimalt og at foden ikke rutsjer rundt i skoen, når barnet går eller løber. Desuden undgås de der situationer, hvor skoen falder af eller glider ned, så barnet går og falder over de forhindringer, det ellers troede, at det var trådt hen over.

 

Husk at give plads til at foden vokser

 

En af de ting der er med til at bestemme, hvor godt skoen sidder fast på foden, er hvilken størrelse skoen har. For er skoen for stor, kan selv den bedste velcrolukning ikke sikre, at foden ikke glider i skoen, når barnet går.

 

Derfor er det en god ide at måle dit barns for fra hælen og frem til spidsen af storetåen. Til målet lægger du derefter 1 til 1,5 cm. Det gør du dels for at sikre, at der er plads i skoen til, at foden kan strækkes naturligt ud, når barnet går, og dels for at der er plads til at foden kan vokse.

 

Den samlede længde kan du så bruge til at finde den rigtige skostørrelse i størrelsestabellen for hver enkelt sko. For der kan godt være forskel på, hvordan producenterne har opdelt skostørrelserne. Så derfor har vi hos Deichmann valgt at sætte en størrelsestabel ind på hver eneste sko, som vi sælger.

 

Den finder du ved at klikke på Størrelsestabel-linket lige under oversigten over de tilgængelige størrelser. Så får du en komplet oversigt over producentens skostørrelser og hvordan de er benævnt efter de forskellige størrelsessystemer. Og til børnesko får du desuden en oversigt over, hvilke fodlængder der passer i de forskellige størrelser.

 

Oversigten finder du yderst til højre i tabellen. Herefter er det en smal sag at finde den helt rigtige skostørrelse til dit barn.

 

Der skal også være plads i bredden og højden

 

Men det er ikke kun i længden, der skal være plads nok i skoen. Også bredden og højden indvendig i skoen skal passe til barnets fod. Det sikrer, at skoen ikke klemmer over vristen, og at især tæerne kan bevæge sig naturligt, når barnet går eller løber.

 

Er der ikke plads nok i bredden, risikerer du, at dit barns fod klemmes, så knoglerne og tæerne kommer til at sidde forkert. Det kan give barnet masser af problemer både nu og måske endnu være også senere i livet.

 

Specielt er det vigtigt, at der er god plads omkring storetåen. Er skoene ikke høje nok her, øger det risikoen for nedgroede negle på storetåen.

 

Skal bunden være blød eller hård?

 

Valget af skobund spiller primært en rolle, når det lille barn skal have sin første sko, efter det lige har lært at gå. Her er det vigtigt med en hård bund. Den giver den bedste støtte til den endnu lidt usikre fod, som både skal vænne sig til at færdes på to ben og til at gå med sko.

 

Senere når barnet har fået mere rutine, kan du så vælge sko med en mere blød og fleksibel bund. De fleste børn udvikler dog også hurtigt en bestemt præference for, hvilken type bund de bedst kan lide. Så her er et af de steder, hvor du godt kan give barnet medbestemmelse på skovalget.

 

Støtten i hælen er vigtig

 

Den vigtigste støtte kommer fra hælen på skoen. Derfor skal bagkappen være fast og stiv, så den kan styre foden, når barnet går. Samtidig skal hælen være bred, så barnet står godt fast.

 

Tjek skostørrelsen jævnligt

 

Husk tjekke om skoen passer med jævne mellemrum. Det gør du ved at presse en finger ned på snuden af skoen ud for storetåen. Er der ikke minimum 1 centimeters frirum i skoen, er det på tide at købe nye børnesko.